Diamanters Fluorescence

Diamanter som siges at være fluorescent indeholder partikler som skaber et lys (oftest blåt) under UV-lys. I sjældne tilfælde kan høje fluorescens-niveauer gøre at diamten ser en smule mælket eller oliet, men i de fleste tilfælde påvirker fænomenet ikke stenens udseende. I visse farver (I, J, K, L, etc.) kan det endda få stenen til at se hvidere eller mere farveløs ud.

Introduktion

Fluorescennte diamanter har været et omdiskuteret emne i mange år, og eksperter kan ikke enes om, hvordan det påvirker diamantens udseende og værdi eller ej.

Fluorescence opstår i visse diamanter når du belyses med UV-lys. Submikroskopiske strukturer i diamanten gør at den udsender et lys, oftest i en blå nuance. Trods at fluorencense anvendes til at identificere unikke egenskaber i laboratorier, er det også blevet kotume at det har inflydelse på stenens markedsværdi. I de fleste tilfælde falder prisen når farveløse eller næsten farveløse diamanter er fluoroscente. Men som sagt findes der også dem som mener at ikke har en dårlig effekt på stenen, og at det kan forstærke den naturlige farve i stenen, og at fænomenet er smukt.

Fluorescence negative rygte kan spores tilbage til følgende teorier og faktorer:

• Diamanter uden fluorescent anses for mere "rene";
• Diamanter med meget fluorescense kan skabe en "mælket" effekt som påvirker stenens klarhed og gnist;
• GIA-laboratoriernes graderingslys udstråler en lille mængde UV-stråling hvilket kan resultere i at diamanter bliver graderet til at have en højere farve end de egentlig fortjener.

De som ikke mener at disse diamanter er mindre værd argumenterer at:

• UV-lys ikke er tilstede i de fleste miljøer og derfor bør diamanter graderes under normale realistiske lysforhold;
• Den grumsede effekt som kan ses i visse diamanter er meget usædvanlig;
• I visse tilfælde kan fluorescence forstærke farverne for det blotte øje og få diamanten til at se ekstra smuk ud.

Et studie udført af GIA i 1997, fastslog at fluorosence i de fleste tilfælde ikke påvirkede diamantens udseende. Faktum er at de testede diamanter som havde "Very Strong" (meget stærk) blå fluorosence havde bedre farve når de blev sammnelignet med andre diamanter. (Kilde: A Contribution To Understanding The Effect Of Blue Fluorescence On The Appearance Of Diamonds, by Thomas M. Moses, Ilene M. Reinitz, Mary L. Johnson, John M. King, and James E. Shigley)

Historisk baggrund

I Europa, inden diamanter blev certificeret, ansås den "blå-hvide" diamant for at være den mest værdifulde. Den beskrivelse dækker næsten farveløse til svagt gule diamanter med en stærk blå fluorescence.

Senere i historien indså man at blå fluorescence ofte gemte sig i grumsede diamanter, hvilket i 1970'erne resultere i termen "milky D's" (diamanter med farven D, stærk fluorescence og lav transparens). Disse diamanter faldt i pris. I de efterfølgende år skabtes en sneboldseffekt, da man begyndte at sænke prisen, selv for F-graderede diamanter med svagere fluorescence.

HVORFOR OPSTÅR FLUORESCENCE I DIAMANTER?

Diamanter er krystalliseret kul. De skabes mellem 120 - 200 km under jordens overflade, i områder med vulkaner eller gamle vulkaner. En diamant bliver fluorescent, hvis der er spor af stoffet boron under krystalliseringen.

Diamanter kan have fluorescence i forskellige farver - blå, gul, grøn, orange og hvid. Blå er det mest normale. Man mener at 50% af alle diamanter har fluorescence, som kan ses under specielle forhold, dvs. under UV-belysning. 10% af disses fluorescence er stærke nok til at man kan skimte det under normalt dagslys.

Ifølge GIA findes der fem niveauer af fluorescence i diamanter: None (ingen fluorescence), faint (svag), medium (middel), strong (stærk), very strong (meget stærk). GIA mener at fluorescence ikke har en direkte effekt på stenens farve eller klarhed. Det er med andre ord muligt for to diamanter med forskellig klarhed og farve, at have præcis samme niveau af fluorescence.

Figur A & Figur B viser forskellige niveauer af fluorescence i diamanter set med tavlen ned og op. Nivauerne er følgende: 1. Very strong, 2. Stron, 3. Medium, 4. Faint, 5. None.

Figur C viser forholdet mellem absorption og luminescence (lyset som stråler fra et materiale der er udsat for UV-lys) Figuren viser en elektron som bevæger sig fra passiv til aktiv, når UV-strålingen absorberes i luminenscens center.

HVORDAN PÅVIRKER FLUORESCENCE PRISEN PÅ DIAMANTER?

Historisk set har diamanter med høj fluorescence været prissat lavere end diamanter uden fluorescence. Oftest sælger farver (D-H) uden fluorescence for 10-30% mere i pris end lignende sten med stærk blå fluorescence. Derimod kan diamanter med lave farver (I-N) med stærk fluorescence have et prisskilt op imod 5% højere end lignende diamanter uden fluorescence. Dette beror på at det blå lys camouflere den gule nuance som man helst vil undgå.

GIAs studie

Trods en lang historie med debatter omkring relationen mellem fluorescence og pris, udførtes der ingen studier på hvordan fænomenet påvirkede diamanters udseende under normale forhold, lige indtil GIA to affære og igangsatte et seriøst studie på området tilbage i 1997.

Farvegranskningen i laboratorier gennemføres under strikse kontrollerede lysforhold, og med stenen placeret med vinduet nedad. I smykkebutikker og showrooms betragtes en diamant oftest med vinduet opad, og i flere forskellige lysforhold, så kunden kan se, hvordan stenen ser ud i normalt lys. Med dette i tankerne søsatte GIA et eksperiment, hvor observatører både fra og udenfor branchen, studerede hvordan fluorescence påvirkede diamanter.

I eksperimentet samlede man flere diamanter med lignende proportioner, klarhed og symmetri med forskellige niveauer af blåt fluorescence. Diamanter med samme farvegrad blev sat i samme gruppe. Derefter granskedes stenene under forskellige forhold, fra det kontrollerede laboratoriemiljø til steder med naturligt sollys. I alt anvendte man 46 obervatører som repræsenterede diamantindustrien og "normale" købere.

For "køberne" som repræsenterede normale mennesker udefra, havde fluorescencen ingen betydning for farven eller udseendet. GIA konkluderede at heller ikke de erfarne eksperter kunne se en nogen nævneværdig forskel på fluorescense-sten overfor ikke-fluoscerende sten. Når diamanterne blev set på med vinduet op i lighed med forhandlerne ude i butikkerne, mærkede de erfarne observatører store forskelle, nemlig at diamanterne med fluorescence havde bedre farve end dem uden.

GIA erfarede mod slutfasen at fluorescensens effekt var størst i sten med lavere farver (I og K), selvom fluorescensen har en en større indvirkning på prisen for højere farveløse sten (D til H). Resultatet modsatte sig med andre ord opfattelsen om at fluorescence har en negativ effekt på de farveløse diamanter.

GIAs rapport konkluderede at de var i diamantindustriens egen interesse at vurdere hver enkel diamant på egen hånd.

BØR JEG KØBE EN FLUORESCENT DIAMANT?

Det er vigtigt at du selv er tilfreds med diamanten du køber. Som sagt kan fluorescence forstærke farver, hvilket oftest er godt; I sidste ende er det altid et personligt valg, men vi anbefaler alligevel at du taler med en af vores diamanteksperter inden du tager en beslutning, for at forsikre dig om at den lever op til dine ønsker.