Hvordan skabes diamanter?
Mere vejledning
Hvordan laves diamanter?
Diamanter formes naturligt langt nede under jordskorpen, men de kan også laves i et laboratorie. Du kan læse mere om de forskellige skabelsesmetoder der findes for diamanter nedenfor.
Naturlige diamanter
Naturlige diamanter skabes cirka 160-200 km under jordens overflade. Processen tager flere milioner år (nogle gange miliarder) og sker inde i jordens kerne, hvor de helt rette forhold, varme og tryk, er tilstede for at skabe disse fantastiske sten. Diamanterne transporteres derefter til jordens ydre med lava, hvorefter vi mennesker kan grave dem op og bruge dem til at gøre vores smykker endnu smukkere.
Syntetiske diamanter
Der findes to måder at skabe laboratoriefremstillede kendt som syntetiske diamanter på. Den første kaldes "High Pressure, High Temperature" og forkortes til HPHT. HPHT-metoden er den process som minder mest om hvordan naturen skaber diamanterne. For at skabe diamanter med HPHT, udsætter man grafit (rent kul) for ekstrem varme og tryk.
En metal-kapsel i HPHT-maskinen anvendes for at trykke grafitten sammen. Processen tager kun et par dage og slutresultatet er en diamant. HPHT-diamanter er ikke samme klarhed som naturlige diamanter, da små metalstykker fra metal-kapslen under processen, grundet de ekstreme forhold, bliver revet af, blandet med grafitten, og ender som en metal inklusion i diamanten. På denne måde kan man relativt let adskille HPHT-diamanter fra naturlige diamanter. De kan ydermere være magnetiske grundet metalinklusionerne. Naturlige diamanter kan aldrig være magnetiske.
Den anden metode man anvender kaldes CVD (Chemichal Vapor Deposition). Til forskel fra HPHT skaber denne metode diamanter med bedre klarhed og kvalitet. CVD går ud på at man placerer et stykke diamant i et trykkammer, hvorefter det varmes op til 2000 grader. Gasserne i trykkammeret lader kolpartikler falde ned på det lille stykke diamant, som langsomt begynder at vokse. Processen tager cirka ét døgn.